Vi sælger udelukkende til B2B virksomheder – derfor ingen salg til private.
Hos HEM Denmark har vi i over 35 år fokuseret på at minimere spild ved opskæring og bearbejdning af plader. Dette fokus er en del af vores DNA og gavner både miljøet og vores kunder.
Mindre spild betyder lavere CO2-udledning, da der bruges og transporteres mindre træ. Økonomisk set giver det også billigere produkter til vores kunder, da færre plader bruges i produktionen.
Det siger vores kunder
AMBIENTE
“HEM er super dygtig til at samle trådene for os. De kender os indgående og stiller relevante og uddybende spørgsmål til vores bestillinger. Efterfølgende sørger de meget professionelt for at sammenlægge og optimere vores ordrer, så spild reduceres, og det hele kan leveres i samlede leveringer. Oplever vi noget uforudset op mod vigtige deadlines, er HEM rigtig god til at trylle noget igennem. Det er fantastisk, når man har arbejdet sammen i så mange år, at vores behov altid tages for givet.”
Jacob Moselund – Project Manager
DESIGNA
“Vi har selv industrisave i vores produktion, men der er bedre forretning i at placere de store mængder ved HEM, og deres store lagerbeholdning sikrer os korte leveringstider. Samarbejdet fungerer mega godt, aldrig nødvendigt med opfølgning, HEM finder altid løsninger på hasteopgaver og uanset hvem man får fat i ved HEM, får man hurtig og professionel hjælp.”
Karin Jeppesen – indkøb
JKE
“Med HEM har vi klare aftaler omkring faste leveringstider, og HEM har så meget struktur, at aftalerne altid overholdes, og det giver os en høj grad af leveringssikkerhed. Derudover er det også af stor betydning, at vi kan indgå prisaftaler, så priserne ikke varierer fra gang til gang. Hos HEM er der altid hurtig respons på forespørgsler- det fungerer bare!”
Mark Dige Høgh – Sourcing Manager
HOLMRIS B8
“I samarbejdet med HEM har vi altid god kommunikation og et højt informationsniveau undervejs i processen. De udviser stor fleksibilitet ved hasteopgaver, har korte leveringstider, og så er de rigtig gode til at skaffe alle slags plader. Samtidig er det en stor fordel, at de også kan levere i mindre mængder. Og så er det meget vigtigt for os, at HEM har 100% styr på alle certificeringerne.”
Steffen Max – CSR Direktør
Dansk Export Emballage
“Prisen spiller en væsentlig rolle, men den tætte relation vægter om muligt endnu mere. Der er aldrig problemer i samarbejdet, tværtimod har vi i flere tilfælde oplevet, at HEM har leveret en service udover det forventede! HEM leverer altid til tiden, og er i stand til at levere hurtigt med kort varsel, det betyder rigtig meget for os. Det er desuden af stor betydning for os, at HEM er langt fremme ift. bæredygtighed.”
Thommas Bøgh Jensen – Direktør
BF12
“HEM prioriterer certificering højt, det giver tryghed og fremtidssikrer samarbejdet. Det er vores erfaring, at HEM er ligeså kompetent til håndtering af certificering, som de er til at levere produkter af høj kvalitet. Det giver os en bekymringsfri hverdag, at HEM er lagerførende i Danmark af et bredt udvalg. Vi kan trække efter behov, og vi slipper for selv at tage den risiko, der kan være forbundet med at købe plader hjem fra udlandet.”
Jørgen Kristensen – Direktør
DANKET
“Vi får rigtig mange ordrer, fordi HEM har så stort og bredt et sortiment, at vi hurtigt kan få plader leveret, og det er afgørende i vores branche. HEM har et godt overblik, samler vores leveringer, og vi ved, at når først vi har afgivet ordren, er der styr på det, og pladerne kommer som aftalt og i den rette kvalitet. HEM er en vigtig samarbejdspartner for os, og de har stor indflydelse på, at det glider godt i vores produktion i dagligdagen.”
Flemming Bakkegaard – Produktion og indkøb
DANPAL
“Der er altid god kontakt ind i HEM, og i den forbindelse en god og hurtig service. Ved hastesager er HEM løsningsorienterede, så vi kan holde vores kunder i gang, og de leverer til aftalt tid og i den rette kvalitet. HEM har taget sin andel af såvel det miljømæssige- som personlige ansvar, og er fremme i skoene på certificeringsdelen. HEM har grebet opgaven professionelt, og bygget det godt op.”
Christian Lisberg – Direktør
DAVIDSEN
“Blandt vores leverandører er HEM skarpe, fordi de i tillæg til salg af hele plader, har eget opskæreri med industrisave, hvor man kan tilpasse pladerne i fix mål, bore huller og foretage andre former for forædling. Vi ser større og større efterspørgsel på præfabrikerede plader, fordi kravene til hastighed i byggeriet stiger, og HEM leverer hertil med høj kvalitet.”
Preben Rauff – Kategorichef
ERFA INVENTAR
“Alle vores leverandører gennemgås med jævne mellemrum, og hvad HEMs produkter og services angår, har vi ikke fundet alternativer, hvor vi har mødt samme kombination af høj service, gode produkter og hurtige leveringstider. Grundlæggende er det bare sindssygt let at handle med HEM.”
Simone Annfeldt – COO
KASTRUP
“Fleksibiliteten i HEM er alfa og omega, de har en evne til at redde os på målstregen, hvis der sker noget uventet. HEMs store lager giver os hurtig og præcis levering, så vi ikke selv skal finansiere og finde plads til ekstra lagerhold. HEM glimrer ved deres proaktivitet, når de foreslår forbedringer i vores handelsmønstre, så vi eksempelvis sparer fragt og håndteringer. Der er aldrig problemer i samarbejdet, relationerne stikker dybere end blot snak om pris og plader, det værdsætter vi i samarbejdet med HEM.”
Steen Strøm Jensen – Teknisk afdeling
Skibbild Møbelfabrik
“HEM har et stort udvalg af plader, og vi oplever altid en høj kvalitet i de opskårne plader vi modtager. De er dygtige til at optimere den enkelte plade med et minimalt spild til følge, det holder prisen nede, og derfor kan det ganske enkelt ikke betale sig for os, selv at opskære. I HEM har vi en samarbejdspartner, der ikke kræver nogen form for opfølgning internt hos os, når ordren er sendt, rører vi ikke mere ved den, førend pladerne leveres i rette kvalitet og til den aftalte tid – det skaber tryghed og stor værdi hos os.”
Henrik Andersen – Direktør
XL-BYG Bramming
“Vores produkter er meget prisfølsomme, og derfor er det afgørende, at de prisindikationer vi får, holder stik. HEM har god indsigt i, hvordan markederne omkring os bevæger sig, og forventes at bevæge sig, og det har vi løbende tæt dialog om. Vores samarbejde beror på tillid, og vi ville være ilde stedt uden. HEM er god til at følge op på forespørgsler, og vender hurtigt tilbage – samarbejdet fungerer fantastisk!”
Jørgen Povlsen – Indkøb
A-Consult Agro A/S
“HEM kender os rigtig godt, og den fleksibilitet de viser os, gør det nemt at handle med dem. Vi har sammen opbygget et tæt samarbejde, der fungerer rigtig godt. Vi har ikke altid mulighed for at bestille i god tid, og derfor har vi med HEM lavet aftale om, at de altid har opskårne plader liggende på lager i vores fix mål, så vi kan trække fra dag til dag, det sparer både plads og likviditet ved os.”
Søren Pauls – Produktions- og montageleder
Contiga
“HEM har et godt produktkendskab, er yderst kompetent i deres produktion, og det er uomtvisteligt, at vores daglige kontaktperson har et stort speciale, i de produkter vi køber. De er fremsynede, og har fingeren på pulsen ift. fremtidige prisudviklinger, og det gør dem til en god sparringspartner, som vi roligt kan læne os op ad, når det kommer til træbaserede produkter.”
Thomas D. Holm – Indkøbschef
BoConcept
“Vi har samarbejdet med HEM siden 2015. Samarbejdet opstod da vi ville udnytte HEMs skærekapaciteter, da vi selv havde brug for at frigøre nogle kapaciteter i vores egen produktion. Vi har et rigtig godt samarbejde med HEM, de er hurtige til at reagere når vi har haft specifikke ønsker. HEM er god til at involvere de rigtige fagpersoner i de forskellige led, og det giver en rigtig god synergieffekt i vores samarbejde. Leveringssikkerheden vi møder hos HEM er afgørende for os. Samtidig er vi meget tilfredse med den høje kvalitet HEM leverer. For os er det vigtigt at HEM er FSC certificeret, da vi oplever større efterspørgsel – og det er tydeligt den nye norm i branchen”.
Henrik Hedegaard Nielsen – Purchasing Manager
Et udpluk af vores kunder
Dyk ned i vores brede produktsortiment
KAPACITET DER SIKRER LEVERING
HEM Denmark har mere end 35 års erfaring med opskæring og bearbejdning af løsninger, og har i alle år arbejdet med ét overordnet fokus – at minimere spild pr. ordre. Dette gøres ved hjælp af avanceret optimeringssoftware, kombination af forskellige råpladeformater og sammenkobling af flere ordrer i samme plademateriale. Reduktion af spild er et vigtigt nøgleord i relation til både pris og bæredygtighed.
HEM Denmark råder over en stor savekapacitet, og kan levere plader opskåret i ønskede mål til videre forarbejdning. På saveanlæggene kan skæres plader med et meget stort formatspænd; lige fra 20 mm til 5.600 mm.
Da savekapaciteten er fordelt på flere store industrisave, sikres en stor fleksibilitet og høj grad af leveringssikkerhed.
BÆREDYGTIGHED OG CERTIFICERINGER
Vi har meget stor fokus på bæredygtighed, hvilket bl.a. afspejler sig i, at mere end 90% af vores træ er FSC®*- eller PEFC-certificeret. Certificering er vores fælles garant for, at der i den pågældende skov ikke fældes mere træ, end skoven kan nå at reproducere. Samtidig er det en sikkerhed for, at dyr og planteliv bliver beskyttet, og at de mennesker der arbejder i skoven, arbejder under ordnede forhold. Vi bliver årligt auditeret til sikring af, at alle retningslinjer omkring certificeringer overholdes.
Langt hovedparten af vores sortiment overholder desuden kravene til certificeringerne CARB, TSCA samt de nye tyske formaldehyd standarder, der anses for at blive den ledende certificering fremover.
Vi står inde for al dokumentation og sporbarhed i hele forsyningskæden fra indkøb ved producenten til udlevering fra vores færdigvarelager. I et marked hvor sporbarhed spiller en større og større rolle, kan vi således levere et fyldestgørende dokument, som giver jer det fulde overblik over sporbarheden på plader købt hos os, en service som mange af vore samarbejdspartnere har tillagt stor værdi. Vi holder os hele tiden ajour i forhold til nye certificeringer, og hjælper også gerne til i processen med andre certificeringer såsom eksempelvis Svane Mærkning eller Cradle to Cradle certificering.
Læs vores bæredygtighedsrapport her.
*Se efter vores FSC-certificerede produkter.