Opskæring med flere fordele

Vi har mere end 30 års erfaring med opskæring og bearbejdning af træbaserede løsninger, og har i alle år arbejdet med ét overordnet fokus – at minimere spild pr. ordre. Dette gøres ved hjælp af avanceret optimeringssoftware, kombination af forskellige råpladeformater og sammenkobling af flere ordrer i samme plademateriale. Reduktion af spild er et vigtigt nøgleord i relation til både pris og bæredygtighed.

Vi råder over en af de største savekapaciteter i branchen, og kan derfor både levere plader opskåret i fixmål i et bredt formatspænd fra helt op til 5600mm og ned til 25mm. Da savekapaciteten er fordelt på flere store industrisave, sikres en stor fleksibilitet og høj grad af leveringssikkerhed.

Når vi indleder et nyt samarbejde gør vi en dyd ud af at forstå, hvordan pladerne skal indgå i jeres forretning, og hvordan jeres fysiske forhold er, når vi leverer pladerne. Derved sikrer vi levering af den rette kvalitet, og vi kan yderligere tilbyde den individuelle pakning, der passer bedst muligt ind i jeres produktionslinje.

Leveringstiden for plader skåret i fixmål er 5-10 arbejdsdage, mens levering af hele plader normalt er 1-3 dage fra ordre.

Vi er 100% B2B leverandør, og handler indenfor mange brancher

Bearbejdning af træbaserede løsninger

Foruden opskæring af plader kan vi tilbyde videre bearbejdning af plader på vores 5 aksede CNC maskine eller ved manuelle processer.

Bearbejdning kan eksempelvis bestå i:

  • Kantforsegling og forboring af skruehuller i facadeplader
  • Udfræsning af huller i plader
  • Udfræsning af fer/not system
  • Affasning af kanter
  • Afskæring af hjørner på pallelåg og dækplader
  • Udfræsning af pallehuller til gavlplader
  • Kantforsegling af støbeplader til støbeopgaver og stilladsplader

Individuel pakning

Vi er hverken møbel- eller inventarproducenter, men vil gerne agere vores kunders forlængede arm i forhold til simpel videreforarbejdning. Vores mål er, at gøre det let for vores kunder, sådan at der spares tid og ressourcer i den videre produktion/montage.

Når vi indleder et nyt samarbejde gør vi en dyd ud af at forstå, hvordan pladerne skal indgå i jeres forretning, og hvordan jeres fysiske forhold er, når vi leverer pladerne. Derved sikrer vi levering af den rette kvalitet, og vi kan yderligere tilbyde den individuelle pakning, der passer bedst muligt ind i jeres produktionslinje eller montage.

Det siger vores kunder