Møbel- og inventarbranchen

HEM leverer som totalleverandør et bredt udvalg af opskårne plader og hele plader til møbel- og inventarproduktionen i præcis den kvalitet, der passer til det individuelle behov. Vi råder over en af de største savekapaciteter i branchen, og kan derfor både levere hele plader og plader opskåret i ønskede fixmål.

 

HEM leverer i alle kvaliteter præcis til jeres behov

Vi kan levere i forskellige kvaliteter afhængig af behovet. Vi leverer lige fra den rene krydsfiner af birk uden knaster, til den rå og ubehandlede MDF i fræsekvalitet til videre forarbejdning. Det afhænger af hvilke ønsker, der er til træets udtryk og eventuel overfladebehandling. Og så afhænger det selvfølgelig af, hvad produktet skal bruges til. Med vores brede lagerførende sortiment undgår I tilmed store likviditetstunge og pladskrævende lagerbindinger – den del klarer vi, og I kan blot trække af lageret efter behov!

Med vores kapacitet på 4 save kan vi levere plader i præcis de ønskede mål. De fire save er også garant for leveringssikkerhed, da vi ved et eventuelt nedbrud på en sav, hurtigt kan flytte produktionen til en anden.

Vi har et bredt sortiment, og er blandt andet lagerførende med:

  • MDF-plader
  • Melaminplader
  • Spånplader
  • Krydsfinerplader
  • Brandhæmmende plader

Vi kan eksempelvis levere:

  • lige fra den rene birkekrydsfiner uden knaster, til den rå/ubehandlede MDF i fræsekvalitet til videre forarbejdning
  • i et stort spænd af tykkelser på 2 – 50 mm
  • forarbejdede plader, herunder eksempelvis kantforseglet, med udfræsede huller, lakeret, malet m.v.
  • med et minimum af spild via avanceret optimerings software
  • med høj grad af leveringssikkerhed
  • med korte leveringstider, således plads- og likviditetskrævende lagerbindinger undgås
  • flere gange ugentligt i hele landet.
  • med høj grad af know-how baseret på mere end 30 år med industriopskæring
  • mere end 98% af vores træ som FSC- eller PEFC-certificeret. Desuden imødekommer vi alle de højeste standarder på de globale markeder indenfor CARB, TSCA samt de tyske formaldehyd standarder (German Standard) – krav som kun intensiveres fremadrettet.
  • individuel pakning der passer bedst muligt ind i jeres produktion

30 års erfaring og specialudviklet software

 

Vi har mere end 30 års erfaring med industriopskæring. Ved hjælp af special udviklet software optimerer vi flere gange om dagen vores produktion, med det overordnede fokus at minimere spild pr. ordre. Ved at kombinere forskellige råpladeformater og ordrer til flere kunder i samme materiale kan vi udnytte pladerne bedre og reducere mængden af pladerester. Det giver en bedre materialeudnyttelse og kan samtidig være med til at holde omkostningerne nede.

 

Fleksibel produktion sikrer den absolut bedste leveringstid

Vores leveringstid for plader skåret i fixmål er 1-2 uger, dog har vi stor held af at drive en fleksibel produktion, og vi finder som oftest en hurtig løsning på en hasteopgave. Ved levering af hele plader, er leveringstiden normalt 1-3 dage.

Når vi starter et nyt samarbejde, gør vi en dyd ud af at forstå, hvordan produktet skal indgå i jeres forretning, og hvordan jeres fysiske forhold er, når vi leverer pallerne. Det betyder eksempelvis, at vi pakker pallen i jeres ønsker til højde og bredde, for det tilfælde at pallen skal videre ind i en rullebane hos jer. Et andet eksempel er, at vi hos os har truckkapacitet til at læsse meget store bundter på transporten, men hvis I ikke har tilsvarende kapacitet at modtage med, stiller det naturligvis krav til, hvordan pladerne stables på pallerne.

 

Og så sætter vi en ære i at levere til den aftalte tid.

Ansvarsfuld udvikling er vigtig, fordi det handler om at sikre fremtiden – nu!

Det siger vores kunder

Et udpluk af vores kunder i møbel- og inventarbranchen

NÅR VI INDLEDER ET NYT SAMARBEJDE

Gør vi en dyd ud af at forstå, hvordan pladerne skal indgå i jeres forretning, og hvordan jeres fysiske forhold er, når vi leverer pladerne. Derved sikrer vi levering af den rette kvalitet, og vi kan yderligere tilbyde den individuelle pakning, der passer bedst muligt ind i jeres produktionslinje.

ANSVARLIGHED OG CERTIFICERINGER

Vi har meget stor fokus på at tage ansvar for hvordan vores forretning påvirker den verden vi er den del af. Det afspejler sig bl.a. i, at mere end 98% af vores træ er FSC®*- eller PEFC-certificeret. Certificering er vores fælles garant for, at der i den pågældende skov ikke fældes mere træ, end skoven kan nå at reproducere. Samtidig er det en sikkerhed for, at dyr og planteliv bliver beskyttet, og at de mennesker der arbejder i skoven, arbejder under ordnede forhold. Vi bliver årligt auditeret til sikring af, at alle retningslinjer omkring certificeringer overholdes.

Langt hovedparten af vores sortiment overholder desuden kravene til certificeringerne CARB, TSCA samt de nye tyske formaldehyd standarder, der anses for at blive den ledende certificering fremover.

Vi tager ansvar for dokumentation og sporbarhed fra indkøb hos producenten til udlevering fra vores færdigvarelager. I et marked, hvor sporbarhed spiller en større og større rolle, kan vi således levere den nødvendige dokumentation og give jer et solidt overblik over sporbarheden på de plader, I køber hos os – en service, som mange af vores samarbejdspartnere tillægger stor værdi. Vi holder os hele tiden ajour i forhold til nye certificeringer, og hjælper også gerne til i processen med andre certificeringer såsom eksempelvis Svane Mærkning eller Cradle to Cradle certificering.

Læs vores ESG-rapport her.

*Se efter vores FSC-certificerede produkter.