HEM har gennem 35 år opbygget en stor kundebase, som med fast interval bestiller plader opskåret på mål pa vores pladeskæringsanlæg. BoConcept er en af vores faste kunder, som på ugebasis kommer med ordrer på flere forskellige pladetyper og pladeformater.
“Vi har samarbejdet med HEM siden 2015. Samarbejdet opstod da vi ville udnytte HEMs skærekapaciteter, da vi selv havde brug for at frigøre nogle kapaciteter i vores egen produktion.”
Søren Borbjerg, Global Head of Purchasing ved BoConcept.


At minimere spildet er HEM’s kerneforretning og DNA. Ved brug af avanceret optimeringssoftware i kombination med ordrer fra kunder, som bruger samme pladematerialer, kan vi oftest opnå en højere udnyttelsesgrad af pladerne, som den enkelte kunde isoleret set ikke ville kunne.
“HEM’s unikke mulighed for at reducere spild på deres opskæringsanlæg har været en vigtig parameter for os i beslutningen om at outsource en del af vores egenproduktion, idet reduktionen af spild har medvirket til, at casen er både ressourcemæssig og økonomisk bæredygtig”, siger Søren Borbjerg, Global Head of Purchase ved BoConcept.
Skræddersyede løsninger
HEM’s fokus er altid at kombinere kundens specifikke ønsker med at få udnyttet pladerne optimaIt. Vi har således flere råpladedimensioner på vores lager, som vi kan tage udgangspunkt i for at få puslespillet til at gå bedst muligt op. Den bedste løsning kræver dog også, at vi har en tæt dialog med kunderne og kan sparre med dem om eksempelvis ændring af deres ønskede emnemål og dermed opnå mindre spild.
“HEM reagerer hurtigt, når vi har haft specifikke ønsker, og så er de gode til at involvere de rigtige fagpersoner i de forskellige led. Synergieffekten, som det skaber, giver rigtig god mening i vores samarbejde. Vi er meget tilfredse med den høje kvalitet, HEM leverer.”
Søren Borbjerg, Global Head of Purchasing ved BoConcept.