Hvad betyder bæredygtighed hos HEM Denmark?

Hos HEM Denmark tilstræber vi øget bæredygtighed og ansvarlig virksomhedsdrift. Vi arbejder målrettet for at gøre en forskel ved at optimere vores positive aftryk på klima, miljø og mennesker samt ved at minimere vores negative aftryk.

Derfor har vi udarbejdet en bæredygtighedsstrategi for HEM, som inkluderer fokus på og målsætninger inden for miljø og klima såvel som mennesker og samfund.

Sporbarhed og dokumentation

Bæredygtighed betyder bl.a. sporbarhed og dokumentation i hele forsyningskæden, og i et marked hvor sporbarhed spiller en større og større rolle, er det såedes afgørende, at vi i HEM kan levere et fyldestgørende dokument, som giver jer det fulde overblik over sporbarheden på plader købt hos os. En service, vores samarbejdspartnere tillægger stor værdi.

 

Vi holder os hele tiden ajour i forhold til nye certificeringer, og hjælper også gerne vores kunder i processen med andre certificeringer såsom eksempelvis Svanemærkning eller Cradle to Cradle-certificering.

Har du læst vores ESG rapport?

HEMs ESG rapport beskriver vores arbejde med ansvarlighed og bæredygtighed, vores tiltag og indsatser og de målsætninger, vi har sat os for at nå. 

I rapporten finder du bl.a. vores klimaregnskab og beskrivelsen af vores godkendte Science Based Targets-målsætning for CO₂-reduktioner. Du kan også læse om, hvordan vi arbejder med at sikre sporbarhed og transparens bagudrettet i vores værdikæde via certificeringer, og om hvordan en virksomhed i balance med mangfoldighed, sikre og sunde arbejdsforhold samt stærke sociale fællesskaber skaber værdi for HEM Denmark. 

Rapporten er resultatet af et fokuseret arbejde i vores tværfaglige arbejdsgruppe for bæredygtighed. Et arbejde, der hele tiden er i gang, så vi fortsat kan tage ansvar for klima, miljø og mennesker, og sikre konkrete handlinger, der gør en positiv forskel. Læs vores rapporter herunder.

Læs vores tidligere rapporter her: 2022 og 2022/2023.

1

Miljømærkningen FSC® og PEFC

Hos HEM Denmark er mere end 90% af vores træ FSC®*- eller PEFC-certificeret. I en FSC-certificeret og PEFC-certificeret skov bliver der ikke fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. Samtidig er det en sikkerhed for, at dyr og planteliv bliver beskyttet, og at de mennesker der arbejder i skoven, arbejder under ordnede forhold. Vi bliver årligt auditeret til sikring af, at alle retningslinjer omkring certificeringer overholdes.

Langt hovedparten af vores sortiment overholder desuden kravene til certificeringerne CARB, TSCA samt de nye tyske formaldehyd standarder, der anses for at blive den ledende certificering fremover.

Forest Stewardship Council®

FSC® er verdens mest ambitiøse globale certificering til ansvarlig skovdrift. I en FSC-certificeret skov fældes der ikke flere træer end skoven selv kan nå at reproducere. Samme tid er det også en sikkerhed for, at dyr og planteliv bliver beskyttet mod udryddelse, og at de mennesker, der arbejder i skoven, får en uddannelse, sikkerhedsudstyr og en ordentlig løn. Derudover bidrager FSC til mindst 14 ud af de 17 verdensmål. FSC arbejder både for natur og menneskers vilkår i verdens skovområder.

Programme for the Endorsement of Forest Certification

PEFC er din sikkerhed for at det træ, der fældes og bruges hele vejen fra savværkerne og ud til de endelige produkter på hylderne, er bæredygtige. PEFC støtter bæredygtig forvaltning af skoven.

“Hos HEM Denmark har vi meget stor fokus på bæredygtighed, netop vores branche spiller en stor rolle i påvirkningen på miljøet. Vi fokuserer målrettet på den positive påvirkning som følge af brugen af træ, bæredygtig skovdrift og bæredygtige løsninger indenfor byggebranchen. Vi prioriterer miljøet og stiller dermed krav til os selv og vores leverandører af plader”.

Bo Heilskov, head of sales

Kontakt Bo

Mail: bh@hemdenmark.dk

Tlf: 9616 5640

Indkøbsvolume i 2023 på 97,33 % certificeret træ

Vores ambitiøse mål har helt aktuelt, eksempelvis resulteret i, at vi i 2023 har kunne opgøre vores andel af indkøbte, certificerede plader til hele 97,33%. Langt størstedelen af dette indkøb overholder foruden FSC- og PEFC-certificeringen også de højeste standarder i relation til indeklima, afgasning mv., i form af CARB/TSCA.

Reducere prisen ved at minimere spild

Gennem alle år, har vi i HEM Denmark haft fokus på at minimere spildet på de plader, som vi opskærer i vores produktion. Man kan vel godt sige, at det ligger i vores DNA at reducere spild – det er godt for miljøet og det reducerer prisen for vores kunder.
Synliggørelse af miljøpåvirkningen i form af udledning af CO₂, er et nyt behov vi har mødt ved mange af vores kunder. For at imødekomme kundernes ønske, har vi det seneste år, arbejdet hårdt på at udvikle vores egen unikke CO₂ beregner med hjælp fra kompetente konsulenter.

HEM Denmarks CO₂ beregner

HEM Denmark går forrest og hjælper kunderne med at beregne- og reducere deres CO₂ aftryk. Hos HEM Denmark sætter vi baren højt, i forhold til bæredygtighed, grøn omstilling og certificering generelt.
Samtidig gør vi en dyd ud af at hjælpe alle vores kunder bedst muligt på vej med deres bæredygtighedsrejse og med at navigere i de kraftigt stigende dokumentationskrav.

CO₂ beregneren gør det muligt at:

  • Beregne den mængde CO₂, som udledes op gennem værdikæden, indtil pladerne er leveret hos vores kunde enten som hele eller opskårne plader.
  • Beregne den potentielle CO₂ besparelse der kan være ved at kunden lader HEM stå for opskæring, sammenlignet med tilsvarende opskæring på eget saveanlæg.

Alle oplysninger fra CO₂ beregneren sammenfattes efter nøje gennemgang med vores kunde til en kort og præcis afrapportering, som kunden kan bruge videre i sin egen forretning. Vi kan, foruden CO₂ beregningen, efter ønske supplere med data i forhold til kundens samlede køb af certificerede pladeprodukter.

Trævareforeningens CO₂ beregner

Dit træprodukt er et CO₂-lager. Alt, hvad der er lavet af træ, binder CO₂. Trævareforeningen har lavet en CO₂ beregner. Her kan du beregne, hvor meget CO₂ du selv har på lager – og dermed holder ude af atmosfæren. Se beregneren her.

HEM Denmark er SBTi commited og valideret

I efteråret 2022 forpligtede HEM Denmark sig til at fastsætte et reduktionsmål for vores udledninger af drivhusgasser i overensstemmelse med klimavidenskaben. Denne målsætning har Science Based Targets initiativet (SBTi)* nu godkendt. Det betyder i praksis, at vi med vores klimahandlingsplan i HEM Denmark bidrager til Parisaftalen og målsætningen om at holde den globale temperaturstigning på maksimalt 1,5 grader.

* Science Based Targets initiative (SBTi) er et non profit initiativ, som fokuserer på et tæt samarbejde mellem virksomheder og klimaeksperter for at sikre, at virksomhedens klimamål stemmer overens med klimavidenskaben. Sciene Based Targets initiativet giver virksomheder en klart defineret og videnskabsbaseret vej til at reducere emissioner i overensstemmelse med Paris aftalens målsætning. At holde den globale temperaturstigning på 1,5 grader.

I HEM Denmark har vi den helt konkrete målsætning at reducere vores udledninger af drivhusgasser fra scope 1 og 2 med 42 % i 2030 i forhold til vores baseline i regnskabsåret 2019/2020.

Udover vores SBTi-målsætning i scope 1 og 2 forpligter HEM Denmark sig også til at reducere vores klimaaftryk i det såkaldte scope 3. Scope 3 udgør udledninger i forbindelse med vores værdikæde, bl.a. fra de varer og services, vi køber og forbruger. Det er derfor udledninger, som vi ikke selv kontrollerer direkte, men som kontrolleres af bl.a. vores leverandører. Derfor er det vigtigt for os i HEM Denmark, at vi vægter klimaaftryk højt i udvælgelsen af leverandører. Ligeså vigtigt er det, at vi indgår i dialog med dem for at motivere dem til at nedbringe deres klimaaftryk og hjælpe dem med løsninger, hvor vi kan. På den måde kan vi i fællesskab rykke den grønne omstilling i den rigtige retning.

Udledning i 2022/2023 fordelt på scopes (tCO2e)

HEM Denmark tilsluttede sig Science Based Target initiativet (SBTi) i 2023.
Det betyder, at vi er forpligtiget til at reducere virksomhedens CO₂-udledninger i Scope 1 og 2 med 42 % i 2030 sammenlignet med baseline-året 2019/20.

Mellem regnskabsåret 2019/20 (baseline) og frem til 2022/23 har vi i HEM Denmark reduceret CO₂-udledningerne i scope 1 og 2 med 12,6 %, hvilket betyder, at vi er på rette vej.

Scope 3-udledningerne er steget fra baseline-år til regnskabsår 2022/2023, hvilket skyldes indkøb af større mængder træ. Udledningen af CO₂ pr. indkøbt ton træ er dog reduceret 11,8 %.
Der er foretaget en metodeændring i emissionsfaktorerne fra indkøbt træ siden baselineår (fra Consequentional-LCA til attributional-LCA). Scope 3 udledningerne i baselineår er derfor blevet genberegnet med samme metode for at kunne foretage en retvisende sammenligning
fra baselineår til 2022/2023.

Code of Conduct

I HEM Denmark ønsker vi at drive forretning på en ordentlig og ansvarlig måde. Det gælder både i vores egen drift samt i de operationer og aktiviteter, der relaterer sig til vores værdikæde. Vi har i 2023 revideret vores Code of Conduct og tilføjet en række områder inden for samfundsansvar og etik, som udgør vores etiske regelsæt og adfærdskodeks.