Spånplader er plader produceret af træspåner som sammenlimes under pres. Pladen opbygges af 3 lag, hvoraf det midterste lag består af grove spånner mens toplagene består en finere spånner. Efter presning pudses pladen på begge sider, således at den fremstår med en homogen overflade.
Spånplader er lette at forarbejde og yderst velegnede til eksempelvis møbel- og inventarproduktion, da overfladen kan males, lakeres, fineres og folieres. Derudover er pladen et billigere og lettere alternativ til MDF. Til opgaver, hvor der skal forarbejdes ned i pladen, eksempelvis lågeproduktion, vil MDF pladen være at foretrække. Spånpladen finder også god anvendelse til emballeringsformål.
Spånpladerne har yderligere den fordel, at der kan anvendes genbrugstræ i produktionen, hvilket harmonerer godt med det store fokus på bæredygtighed.
Pladen er ikke vandfastlimet, og må derfor ikke anvendes til udendørs brug eller til brug i fugtige rum.