Spånplader er plader produceret af træspåner som sammenlimes under pres. Pladen opbygges af 3 lag, hvoraf det midterste lag består af grove spånner mens toplagene består en finere spånner. Efter presning pudses pladen på begge sider, således at den fremstår med en homogen overflade.
Spånplader er lette at forarbejde og yderst velegnede til eksempelvis møbel- og inventarproduktion, da overfladen kan males, lakeres, fineres og folieres. Derudover er pladen et billigere og lettere alternativ til MDF. Til opgaver, hvor der skal forarbejdes ned i pladen, eksempelvis lågeproduktion, vil MDF pladen være t foretrække. Spånpladen finder også god anvendelse til emballeringsformål.
Spånpladerne har yderligere den fordel, at der kan anvendes genbrugstræ i produktionen, hvilket harmonerer godt med det store fokus på bæredygtighed.
Spånplade, fugtbestandig (MR) er limet med en fugtfast lim, hvorved den kan anvendes i fugtige rum og i omgivelser med vand – dog ikke udendørs. Dette gør den velegnet til eksempelvis badeværelsesmøbler. Denne spånplade finder desuden god anvendelse til opbygning af støbeforme, som et billigere alternativ til støbekrydsfiner.
For at synliggøre at der er tale om en fugtfast plade, er pladen tilsat en grøn farve ifm. produktionen.