Vores historie
Vores historie begynder i 1989 med en lille sav i Hem, 600 kvadratmeter lokaler og en passioneret herre ved navn Vagn Goul Møller, som stiftede virksomheden HEM Træpladeopskæring. I dag – over 35 år, et generationsskifte og et nyt navn senere – har HEM Denmark en af branchens største savekapaciteter i Danmark og eget lager på Århus Havn og i hjembyen Hem.
Mens lageret er vokset fra 600 – 9.000 kvadratmeter, er passionen og kerneforretningen den samme som i 1989, og vi er i dag totalleverandør af mange former for træbaserede plader til industri og byggeri.